Efter flere forskellige udfordringer de seneste par år, har vi nu endeligt truffet beslutningen, at vi lukker Safari-Band.
Vi vil gerne sige jer allesammen tusind tak for alle fester, koncerter, byfester, julefrokoster m.m. som I har givet os lov at optræde ved.
Tak for alle de fede oplevelser, som det har ført med sig gennem tiden.
Vores facebook og vores youtube-kanal forbliver åben et stykke tid, så I kan kigge ind til et gen-hør.
Safari-Band er det altid festlige og veloplagte partyband, der fest efter fest leverer god stemning og vellydende dansemusik for det brede publikum.
Med stor erfaring og et glimt i øjet, sikrer de publikum en god og festlig oplevelse med overhængende risiko for trætte danseben og hæse stemmer til følge.
Repertoiret er stort og rammer det brede publikum, hvad enten man er til rock’n roll, country, melodi grandprix, 80’er hits, pop, rock eller nogle af de største hits fra dansktoppen.
Safari-Band tilbyder også at spille under spisningen, hvilket betyder at Safari-Band kan levere musikken under hele festen – altså både under spisningen og til den efterfølgende fest – og det er uanset om der er tale om bryllup, fødselsdag etc. eller f.eks. et halbal med både spisning og dans.
Lyd og lys tilpasses selvfølgelig det enkelte arrangement.
Kort sagt leverer Safari-Band en forrygende fest fra start til slut.
Lena er frontfigur og forsanger i Safari-Band. Lena startede sangkarrieren allerede i folkeskolen med flere solooptrædender i skolemusicals, for senere at være en del af større korarrangementer. Lena har siden medvirket som korsanger på flere CD indspilninger, og er nu altså kommet helt i front i Safari-Band.
Mads er guitarist og bandets producer. Mads har spillet musik hele livet, og spiller den dag i dag en god guitar indenfor alt fra country til rock. Han har eget studie og pladeselskab, hvor han har produceret albums, der er røget på toppen af flere hitlister. Mads har bla spillet som afløser med Stig Rossen i Stig & vennerne, og været guitarist for Ib Grønbech og Kim&Hallo;